Epson og designeren Yuima Nakazato løfter sløret for fremtiden for bæredygtig mode ved modeugen i Paris.

Epson og designeren Yuima Nakazato løfter sløret for fremtiden for bæredygtig mode ved modeugen i Paris.

Partnerskabet kombinerer digitale tekstilinkjet- og tørfiberteknologier med henblik på at skabe nyt tøj af genbrugt, genfibreret stof 

Epson har taget partnerskabet med den berømte japanske modedesigner Yuima Nakazato og hans eponyme varemærke YUIMA NAKAZATO et skridt videre med det formål at skabe mere bæredygtighed inden for mode. Dette har resulteret i en spændende ny couture-kollektion, der præsenteres den 5. juli på Palais de Tokyo under Haute Couture-modeugen i Paris.

Den nye kollektion er delvist skabt ved brug af en kombination af Epsons mere bæredygtige digitale udskrivningsteknologi til tekstil og en ny stofproduktionsproces, der har potentialet til at transformere modebranchen, hvilket i væsentlig grad bidrager til skabelsen af en innovativ, farverig og banebrydende samling af smukt designede couture-stykker.

Epsons tørfiberteknologi, som allerede benyttes kommercielt til at genbruge papir og praktisk talt ikke kræver vand i fremstillingen, er blevet tilpasset til at producere nyt, ikke-vævet, genfibreret stof af brugt og kasseret tøj.

Denne eksperimentelle stofproduktion blev første gang offentliggjort i januar i år. Den er en del af et treårigt samarbejde mellem Epson og YUIMA NAKAZATO. Til showet i juli har Epson foretaget væsentlige forbedringer af stoffets kvalitet, hvilket gør det tyndere, mere fleksibelt og meget nemmere at udskrive på ved brug af Monna Lisa, Epsons bæredygtige, digitale tekstiludskrivningsteknologi.  

Når den nye kollektion afsløres, vil Epson og YUIMA NAKAZATO gøre opmærksom på det spild af vand og materialer, der er forbundet med den traditionelle overproduktion af beklædning. Showet i Paris i juli illustrerer, hvordan overgangen til digital tekstiludskrivning med mere miljøvenligt, pigmentbaseret blæk giver modebranchen en mere bæredygtig måde at udskrive tekstiler på med mindre spild. [1]  

Den nye couture-kollektion, der præsenteres på Palais de Tokyo, er trykt med Epson ML-13000. Dette er en prototype og en meget fleksibel digital tekstilprinter, der udskriver direkte på stof og er i stand til at producere livagtige farver med pigmentbaseret blæk på en lang række stoffer og overflader.

Det stof, der er brugt til at skabe den nye tøjkollektion fra YUIMA NAKAZATO, stammer fra brugt tøj fra Afrika, hvor meget kasseret tøj fra andre dele af verden ender. Han besøgte Kenya, hvor han købte ca. 150 kg brugt tøj, som var bestemt for landets mange "tøjbjerge" bestående af kasseret tøj fra Vesten. Epson anvendte derefter sin tørfiberproces til at fremstille mere end 150 meter ikke-vævet stof, som der efterfølgende blev trykt på med pigmentbaseret blæk med Epsons digitale Monna Lisa-udskrivningsteknologi. [2]

Hitoshi Igarashi fra Epsons Printing Solutions Division forklarer vigtigheden af teknologien: "Selvom det er et meget tidligt niveau, mener Epson, at deres tørfiberteknologi kombineret med digital, pigmentbaseret blækudskrivning kan tilbyde modebranchen en meget mere bæredygtig fremtid med et markant reduceret vandforbrug og samtidig give designere mulighed for fuldt ud at udtrykke deres kreativitet.”

"Siden januar i år har Epson fortsat gjort betydelige fremskridt med at forbedre kvaliteten og trykbarheden af genfibreret stof. Det er nu mindre kompakt, stærkere og meget mere fleksibelt, hvilket gør det bedre egnet at udskrive på ved brug af Epsons digitale Monna Lisa ML-13000-tekstilprinter, direkte på stoffet.”

"ML-13000-prototypen kan ikke kun udskrive blæk men også tre forskellige typer væske på stof samtidig, hvilket forbedrer glans, holdbarhed og fleksibilitet. Epson har benyttet denne printer til at udskrive på genfibreret stof med en optimeret balance mellem blæk og væsker.”

"Med denne innovation opnår Epson hurtig produktion, reduktion af vandanvendelse og energibesparelse. Dette initiativ viser, hvordan kasseret beklædning kan genbruges til nye typer beklædning takket være kombinationen af YUIMA NAKAZATO's kreativitet og Epsons teknologi.”

"Ifølge Epsons miljøvision har de som mål at bidrage til en cirkulær økonomi, og denne udvikling kan være et skridt i retning mod at opnå dette. Vi er stadig i den eksperimentelle fase, hvad angår tekstiler, men vi mener, at tørfiberteknologien har et enormt potentiale til at gøre modebranchen mere bæredygtig."

YUIMA NAKAZATO's websted: www.yuimanakazato.com

 


[1] Digital tekstiludskrivning ved brug af pigmentbaseret blæk udgør en mere bæredygtig tilgang til stofproduktionsprocessen i sammenligning med traditionelle, analoge metoder. I tillæg til at pigmentbaseret blæk kræver betydeligt mindre vand, kræver den digitale proces langt færre faser og er mindre kompleks. I modsætning til den analoge metode kræver den ingen pladeproduktion, vask eller opbevaring. Dette resulterer i meget lidt bortskaffelse af brugt blæk, giver mulighed for produktion efter behov og medfører mindre spild.

[2] Epsons digitale Monna Lisa Direct-to-Fabric-printere bruger mindre vand i sammenligning med analoge metoder. Pigmentbaseret blæk er mere miljøvenligt. Epsons pigmentbaserede GENESTA-blæk er GOTS-godkendt af ECOCERT.

Author profile

Christina Moss

Marketing Service Specialist, Epson Denmark

Om Epson

Epson er en globalt førende producent, som forbinder mennesker, ting og information med sine originale, effektive og kompakte præcisionsteknologier. Med et produktudbud, der strækker sig fra inkjetprintere og digitale udskrivningssystemer til 3LCD-projektorer, ure og industrirobotter, er firmaet fokuseret på at skabe innovationer og at overgå kundens forventninger med hensyn til inkjet, visuel kommunikation, wearables og robotteknologi.

Med den japanskbaserede Seiko Epson Corporation i spidsen har Epson Group mere end 81.000 medarbejdere i 85 virksomheder verden over og er stolte over at kunne bidrage til de samfund, gruppen opererer i og deres fortsatte bestræbelser for at reducere miljøpåvirkninger.

global.epson.com

Artikeloplysninger

UDGIVELSESDATO
TAGS
#SustainableFashion #CSR

Downloads

Related press releases

Epson annoncerer SureColor SC-F2200 på Fespa 2023 – en direct-to-garment printer skræddersyet til medium volumen udskrivning
LÆS MERE
Epson introducerer nye fotoprintere for at forbedre det eksisterende sortiment
LÆS MERE
Blækprintere giver gammelt tøj nyt liv på international modemesse
LÆS MERE